Oplev Jordan til fods
Det er blevet mere og mere populært at vandre de seneste år, og det er der en rigtig god grund til. Når du vandrer, kommer du nemlig ned i gear. Det hjælper dig først og fremmest til noget af det, der er virkelig vigtigt på ferien, nemlig at slappe af.
Derudover er vandring med til at gøre, at du får set et land på en helt anden måde. Du kan mærke skiftet i vejret på din hud og se naturen skifte. Du kan hilse på folk, når du går forbi dem, og du får en helt anden oplevelse af dyrelivet, end når du sidder i en bil. Derudover er det en helt fantastisk følelse, når du lægger dig til at sove i din lejr om aftenen, fordi du rent faktisk er gået dertil.
Vil du opleve det mellemøstlige land Jordan på en anden måde, er det nu også muligt at gøre det på en vandretur. Der kan du gå hele vejen gennem landet. Ruten starter ved ruinerne Umm Qais i nord og går hele vejen ned til Rødehavet i syd.
Ruten gennem Jordan er hele 650 kilometer lang, og det tager 40 dage at gå den. Du kan dog selvfølgelig vælge kun at gå en del af ruten, hvis du ikke har tid til at gå den hele på en gang. Du kan for eksempel vælge den del, der går forbi de øde kløfter Wadi Mujib, der ligger ikke langt fra det Døde Hav.
Jordans mest berømte seværdighed er uden tvivl ørkenruinen Petra. Den kommer du også forbi på denne spektakulære vandretur. Der er endda en meget dramatisk ankomst til ruinen, hvilket kun er med til at gøre din oplevelse endnu mere unik.
Ruten er også en form for socialt projekt, hvor hyrder arbejder som guider. Det giver dig mulighed for at få et unikt indblik i den lokale kultur.
Flere Nyheder
Filippinerne rejse: Oplev paradisets skønhed og kultur
Det er blevet mere og mere populært at vandre de seneste år, og det er der en rigtig god grund til. Når du vandrer, kommer du nemlig ned i gear. Det hjælper dig først og fremmest til noget af det, der er virkelig vigtig...
Peter Mortensen
18 januar 2024
Rejse Thailand: En unik destination fyldt med kultur, skønhed og eventyr
Det er blevet mere og mere populært at vandre de seneste år, og det er der en rigtig god grund til. Når du vandrer, kommer du nemlig ned i gear. Det hjælper dig først og fremmest til noget af det, der er virkelig vigtig...
Peter Mortensen
17 januar 2024