Lad ikke taxaen ødelægge dit feriebudget
Når du ankommer i lufthavnen i et nyt land, kan det være fristende at tage en taxa det sidste stykke vej til hotellet. Men pas på, turen med taxa kan, alt afhængig af hvor du er landet, hurtigt blive næsten lige så dyr som flyveturen dertil.
Har du én gang siddet i en københavnsk taxa og ventet på, at lyssignalet blev grønt, så kender du også følelsen af, hvordan dine penge bare fosser ud af pungen. For priserne for en taxatur i København, og i det øvrige Danmark, er som så meget andet herhjemme skyhøje. Det viser en ny undersøgelse foretaget af virksomheden Taxi2Airport, der organiserer lufthavnstransfers for rejsende. Her har man grundigt undersøgt priserne for at køre i taxa verden over i 2019. Og resultaterne viser, at du ikke kommer langt fore dine sparepenge i en dansk taxa. En tur på fem kilometer på bagsædet rundt i en Københavnsk taxa koster nemlig i gennemsnit 140 kroner, mens den samme tur i Cairo, Egypten, vil kunne gøres for, hvad der svarer til 6 kroner. Men danskerne har dog ikke verdensrekord i høje taxapriser, da du i en taxa i Schweiz nemt kan risikere at komme af med 170 kroner for en lille tur på 5 kilometer.
Få aftalt en pris på forhånd
Men er det så altid en god ide at vælge taxaen frem for toget eller bussen, når du ankommer i de lande, hvor priserne er i bund. Her er svaret desværre nej. Desværre kan du let opleve i mange lande at komme til at betale en såkaldt turistskat, når du sætter dig ind i en taxa med din kuffert. Når chaufføren kan høre, du ikke er fra hans hjemland, så giver han den lige lidt ekstra gas med prisen. Her kan det gode råd være at få aftalt en pris på forhånd. Vil du gerne undgå at skulle forhandle med taxachaufføren, kan du i mange lande bestille en taxa igennem Uber. En sådan taxatur er kendetegnet ved, at du betaler for turen på forhånd. Dermed har chaufføren ikke mulighed for at lægge lidt ekstra oven i prisen, når han hører du ikke snakker det lokale sprog.
Flere Nyheder
Filippinerne rejse: Oplev paradisets skønhed og kultur
Når du ankommer i lufthavnen i et nyt land, kan det være fristende at tage en taxa det sidste stykke vej til hotellet. Men pas på, turen med taxa kan, alt afhængig af hvor du er landet, hurtigt blive næsten lige så...
Peter Mortensen
18 januar 2024
Rejse Thailand: En unik destination fyldt med kultur, skønhed og eventyr
Når du ankommer i lufthavnen i et nyt land, kan det være fristende at tage en taxa det sidste stykke vej til hotellet. Men pas på, turen med taxa kan, alt afhængig af hvor du er landet, hurtigt blive næsten lige så...
Peter Mortensen
17 januar 2024