Kan du ikke tage ud at rejse lige nu? Se rejsefilm i stedet

19 juni 2019 Emilie Jacobsen
Kan du ikke tage ud at rejse lige nu? Se rejsefilm i stedet

Drømmer du om at pakke en kuffert og så bare tage det første det bedste tog eller fly ud i verden? Så er du helt sikkert ikke alene. Men det er langt fra os alle sammen, der bare kan gøre det. For der er jo også skolen og arbejdet, der skal passes, og der er hensynet til familie, venner og kæledyr. Derfor forbliver det for mange af os ved drømmen, indtil vi får ferie og kan få stillet vores rejsetrang. 

Lider du af en ubærlig rejsetrang, kan du få stillet lidt af den ved at se gode rejsefilm. De gør det muligt for dig at drømme dig væk sammen med karaktererne og leve dig ind i de modige valg, som de har truffet.

Her er nogle gode rejsefilm, der kan være med til at stille din rejselyst: 

– Mamma Mia filmen bygger på en række ABBA sange og kæder dem sammen til en historie. Filmen foregår på en fantastisk smuk græsk ø, og har du brug for at drømme dig væk til sol og varme, er det den helt rette film for dig at se. 

– The Beach er en af de mest kendte rejsefilm overhovedet. Den handler om Richard, der bliver spillet af Leonardo Di Caprio. Han er en backpacker, der rejser rundt i Thailand for at finde den mest perfekte og uspolerede strand. 

– Ringenes Herre er optaget i New Zealand, der viste sig at være den perfekte baggrund for Middle Earth, eller Midgård, som vi ville sige på dansk, hvor den dramatiske historie udspiller sig. Selvom det er en fantasifuld, er naturen, der bliver brugt, ganske ægte. 

– Lost in Translation giver dig et indblik i det japanske samfund. Drømmer du dig langt væk til det østlige Asien, er det derfor den helt rette film til at få din lyst styret – i hvert fald for en tid. 

Flere Nyheder