Har du besøgt eksotiske Sønderjylland?

08 august 2019 Pia Nielsen
Har du besøgt eksotiske Sønderjylland?

Det er noget særligt at være på ferie – du slapper af, du er off-line, maden smager fantastisk og du forstår ikke helt det fremmed sprog, som tjenerne taler… hvorfor ikke opleve Danmark på samme måde?

Udenlandsk ferie i Danmark?

Prøv at opleve Danmark på samme måde som din udenlandsferie, næste gang du ferierer i Danmark. Start med at sætte dig ind i den landsdel, du rejser til – gå på nettet og læs om særpræg og traditioner, eller lån bøger om landsdelen på biblioteket. Find ud af, hvad lokalretterne er. Find ud af, hvilke seværdigheder, der er. Find ud af, hvad det lokale ‘sprog’ er – hvad er karakteristisk for dialekten i området.

Når du ankommer på ferien, så start med at gå off-line… og forbliv off-line. Mange slapper særligt af på ferien i udlandet, fordi den dårlige netforbindelse tvinger én til at være mere off-line. Planlæg dine dage på destinationen ud fra lokale begivenheder. Smag på de lokale delikatesser. Forsøg at få en lille snak med én af de lokale – ligesom på ferien i udlandet, er det ofte fra taxachaufføren, butiksejeren eller tjeneren, at du får de bedste insider-tips til området. Og gør det til en sport at lytte efter den lokale dialekt og dennes særpræg. Du vil med garanti nyde ferien langt mere, end du plejer for ‘bare en ferie i Danmark’.

Heste, pølser og idyl

Start din ferie i smukke Sønderjylland – kendt for sine ‘hestefester’…eller ringridning, gode pølser og idylliske natur. Og så kan du med garanti opleve områdets særlige dialekt. Besøg ‘hovedstaden’ Sønderborg og smag på kålpølser eller ringriderpølser (afhængigt af årstiden) Kommer du om sommeren bør du tage et kig på ét af de mange lokale ringriderfester, hvor du kan opleve flot hesteoptog, tivoli og festtelte. Den idylliske natur finder du i overmål på øen Als, hvor det også vrimler med gode badestrande. 

Flere Nyheder