Ferienyt: Alternativer til hotelrejser
Er du blandt de mange, som elsker at begive dig ud på egen hånd – men har svært ved at sluge de høje hotel priser? Så er der faktisk alternativer til de dyre hotel værelser, og det behøver ikke at være slidte vandrehjem eller hostels. Her vil vi gennemgå et par af dem.
Couch surfing – kom tæt på de lokale
Couch surfing er et community, som har til formål at fremme billig overnatning for gæster i forskellige lande. Couch betyder sofa, og tanken er, at man låner sin sofa ud til turister kvit og frit. Mange, som dyrker couch surfing som en form for rejse livsstil, går samtidig meget op i som værter at tilbyde de overnattende fælles måltider, guidede ture og en anderledes introduktion til byen eller området.
Mange venskaber på tværs af landegrænser er opstået på baggrund af couch surfing, så hvis man er den sociale type, er couch surfing en oplagt idé. Couch surfing har både en hjemmeside og en app, hvor man kan søge efter ledige ”sofaer” samt læse tidligere gæsters bedømmelse af potentielle værter.
Air BNB – et værdigt alternativ til hotelrejsen
De fleste har nok hørt om Air BNB, og mange har også prøvet at benytte sig af denne service.Med Air BNB kan man leje sig ind i private huse eller lejligheder. I modsætning til couch surfing er der penge involveret, og man møder ikke nødvendigvis sine værter.
I de lande og byer, hvor Air BNB er lovligt, kan man være rigtig heldig og få fat på en fuldt udstyret bolig til en brøkdel af prisen på et hotelværelse. Især børnefamilier benytter sig af Air BNB, når turen går til de mest populære destinationer i Europa. Og mange sommerhuse lejes ud med Air BNB.
Du kan læse mere om couch surfing og Air BNB på disses respektive hjemmesider.
Flere Nyheder
Rejse Thailand: En unik destination fyldt med kultur, skønhed og eventyr
Er du blandt de mange, som elsker at begive dig ud på egen hånd – men har svært ved at sluge de høje hotel priser? Så er der faktisk alternativer til de dyre hotel værelser, og det behøver ikke at v&a...
Peter Mortensen
17 januar 2024