Kategorier
ferienyt

Den Dominikanske Republik – også for børn

De hvide sandstrande og det turkisblå vand er ikke kun romantik og fest for par og singler – Caribiens perle, Den Dominikanske Republik, byder på det hele… også for børnefamilien. Flyv direkte fra Danmark og nyd en off-line ferie med masser af aktiviteter, afslapning og børnevenligt vejr. 

Perfekt caribisk børnevejr

Fordelen ved vejret i Den Dominikanske Republik er, at det bliver køligere både morgen og aften. Det bliver naturligvis ikke koldt, men behageligt for os danskere. For rejser med børn er det en god mulighed for komme ud og se noget eller lave fysiske aktiviteter fra morgenstunden. Ekskursioner til kakaoplantager eller vandfald er sjove for hele familien og arrangeres som regel fra de fleste hoteller. Med de køligere temperaturer hen under aften, er både voksne og børn sikret en god nats søvn i behagelige temperaturer. Og mørke fra kl. ca. 19 fritager forældre med små børn mod den sædvanlige kamp i sommermånederne om at sove, når det stadig er lyst.  

Tryg strand

I dagtimerne er aktiviteterne som regel fastlagt for hele familien: Man opholder sig nær vand! Om I er til strand eller pool, gør som regel ingen forskel for de skønne afslappende og sjove timer med turkisblåt vand. Alle hoteller og resorts i Den Dominikanske Republik ligger nær stranden, som er børnevenlig. Rent, hvidt sand og lavt, lunt vand kendetegner strandlivet overalt. De fleste hoteller og resorts har deres eget afsnit på stranden, som overvåges af strandvagter i hver ende af afsnittet. Disse vagter sørger for at folk udefra ikke kommer ind på området, og at små børn ikke kommer uden for afsnittet. 

De uundgåelige og sommetider irriterende strandsælgere findes naturligvis også på strandene i Den Dominikanske Republik, men rigtig mange steder er de organiserede og bærer ens T-shirts med et nummer, så strandvagter og publikum kan se, at de ‘hører til’.